Kviklån – Hvad er et kviklån egentligt?


Selve begrebet kviklån er ikke defineret konkret. Man kan f.eks. ikke sige, at et kviklån ligger inden for et bestemt beløb, en bestemt rente, eller en bestemt løbe tid. Slår man ordet op i Den Danske Ordbog, står der følgende definition ”Lån som man kan optage hurtigt og uden at stille sikkerhed, men til en høj rente”.

I det danske sprog, samt i den danske bank- og finansverden er der bred enighed om denne definition, og det er derfor også denne definition vi vil tage udgangspunkt i, i resten af artiklen. Deler vi definitionen op, kan vi udlede to positive ting og en negativ. Et kviklån kan hurtigt optages uden at stille sikkerhed. Man betaler så for lånet i form af en højere rente, end hvad man ellers kunne have fået i en bank.

De bedste lånebetingelser får man i banken. Det er typisk her, du finder lån til den lavest mulige rente. Renten kan kun holdes så lav, fordi banken afviser de mest usikre låneansøgninger. Typisk hvor folk har en dårlig økonomisk historik eller uden mulighed for at stille sikkerhed. Der er kun kunderne til at betale, så når banken har lånt penge ud, uden udsigt til at få dem igen, kommer resten af kunderne indirekte til at indfri de tabte lån i form af højere rente eller flere gebyrer. De kunder,, som bliver afvist af banken, har såedes mulighed for at tegne et kviklån f.eks. via internettet. Renten er typisk meget højere, da en større andel af disse lån aldrig bliver indfriet.

Skal du, eller skal du ikke tegne et kviklån?
Som udgangspunkt er det en dårlig ide at tegne et kviklån pga. de høje renter, men der kan være situationer, hvor man er tvunget ud i det. F.eks. hvis man lige er flyttet fra sin kæreste og har brug for indskud til en ny lejlighed. Har banken sagt nej, og er der ikke noget familie der kan hjælpe, så kan et kviklån være den sidste mulighed.

Det er vigtigt, at man sætter ydelsen så lavt, at man kan få økonomien til at løbe rundt. Et eventuelt månedligt overskud kan man sætte til side, for senere at indfri sit kviklån.

Hvis du ikke afbetaler rettidigt, vil der løbe yderligere renter og rykkergebyrer på lånet. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse, da der både kan opkræves 1,2 og 3 rykkergebyr, inkasso omkostninger og i sidste end omkostninger til fogedretten.

Tænk dig derfor godt om inden du tager et kviklån. Pengene skal betales tilbage.